Den Australske Ambassade
Danmark
Embassy address: Dampfaergevej 26, 2nd Floor, Copenhagen Ø - Telephone: 7026 3676 - Fax: 7026 3686

Udstilling om det moderne Australien - lån den


2004 var et helt særligt år for forholdet mellem Danmark og Australien. Det kongelige bryllup mellem HKH Kronprins Frederik og HKH Kronprinsesse Mary var en glædelig begivenhed, der er blevet fulgt med stor interesse i begge lande, og som generelt har øget interessen for Australien i Danmark.

Den Australske Ambassade har derfor i samarbejde med Det Australske Udenrigsministerium (DFAT) sammensat en lille udstilling med billeder og tekst om det moderne Australien. Efter at have været anvendt i forbindelse med et australsk handelsfremstød op til det kongelige bryllup, udlånes udstillingen nu til amter, kommuner, biblioteker, skoler og andre institutioner, der er interesseret i at vide mere om landet "down under".

 

Udstillingen består af en række flotte og farverige fotoplancher med dansk tekst, der beskriver det moderne Australien inden for områder som handel, teknologi og uddannelse samt landets mangfoldige kultur og natur.


Det er gratis at låne udstillingen. Låneren forpligter sig blot til betale for transport af udstillingen til næste låner. Det tilstræbes at afstanden ikke bliver stor. Låner sætter selv udstilligen op (den er meget nem at samle), pakker den sikkert sammen og er forpligtet til at sørge for, at der ikke sker skade på udstillingen, mens den er i låners varetægt. Endelig skal lånedatoer naturligvis overholdes i henhold til aftale med ambassaden.


Hvis kommuner, biblioteker, skoler eller andre institutioner er interesseret i at låne udstillingen og eventuelt få en ansat fra ambassaden til at holde et oplæg om Australien, er I meget velkommen til at kontakte Merete Juul Mortensen på Den Australske Ambassade på telefon 35 29 01 02.